SGI-Gymnastik er en forholdsvis ung forening, som blev stiftet den 13. april 1971 og har dybe rødder i Guldager Gymnastik- og Ungdomsforening og i Sædding Ungdoms- og Idrætsforening. Den er en del af SGI-Samvirke som derudover består af SGI-Fodbold, SGI-bordtennis, SGI-håndbold, SGI-volleyteam, SGI-minisport, ESG-badminton og SGI-veteraner. I 2008 blev den længe ventede Hal 2 i Guldager Idrætscenter indviet. Uden sammenholdet i SGI klubberne, de mange sponsorer og frivillige hænder, så havde vi aldrig kunne indvie denne nye hal.
I Gymnastikforeningens første sæson var der 14 hold for bl.a. piger, damer, karle, fruer og drenge. Til sammenligning havde vi i sæsonen 2007 over 30 hold, med ca. 70 ledere i foreningen og vi kunne tilbyde mange forskellige hold indenfor gymnastikken, bl.a. mor/far/barn gymnastik, masser af børnehold, Brumbasserne, showdance, rytmehold, aerobic, ryghold, rope skipping, ældre gymnastik og sidst men ikke mindst springgymnastik. Ved opførelsen af Hal 2 har vi også fået indviet et helt nyt springcenter, som består af 2 trampoliner og en springgrav.
SGI Gymnastik har stille og roligt vokset sig større og større og der har været mulighed for hele tiden at forny sig. Mange mennesker har været involveret i Foreningen, nogle har været med fra starten, andre er stoppet undervejs. Den røde tråd gennem årene har altid været : "At udbrede interessen for gymnastik gennem træning og socialt samvær samt at arbejde for bredden, mens der gives plads til både elite- og konkurrencegymnastik"